Gadeløbene i Fredericia den 4. juli 2008 havde start og mål på Olaf Ryes Plads ved Sjællandsgade.

Et hurtigt opslag i historiebøgerne viser, at Olaf Rye, der var født i Norge, var general for en del af den danske hær, der natten mellem 5. og 6. juli 1849 nedkæmpede den slesvig-holstenske hær, som havde belejret byen. Olaf Rye var blandt de faldne.

Der står en buste (billedhuggeren Andreas Paulsen) af Rye på Olaf Ryes Plads.
De er stolte i Fredericia over deres ”gamle” soldater, tænk bare på Bissens statue af ”Den tapre landsoldat”,
og helt nutidigt: trafiksignalerne ved fodgængerovergangene viser henholdsvis en rød stående ”landsoldat” og en grøn gående!

Og så til SK Rye (’Sportsklubben Rye’ i Norge).
Klubben har bl.a. to gæve jenter, som i en del år har hærget de norske landeveje: Gunn Hilleren og Monika Olofsson (Monika er faktisk ikke en jente, men en tjej, fordi hun er født i Sverige).

Cykelsiderne ville på et tidspunkt gerne have nogle fotos af de to ryttere; spurgte derfor klubben og tilføjede - lidt overmodigt - at Cykelsiderne mente at have et pænt kendskab til Norgeskortet, men liiiiiige Rye var lidt svær at finde.

En god norsk ven, Thomas Svane Jacobsen, sendte forklaringen, som kan læses hos Cykelsiderne på siderne for Gunn Hilleren og/eller Monika Olofsson.




Misschien ook interessant: