I Vårgårda, ca. 50 km øst for Göteborg køres 8. og 9. afdeling af UCI Road Women World Cup 2008.

World Cup’en startede i februar i Geelong, Australien, og slutter i september med ’Rund um die Nürnberger Altstadt’.
Fem afdelinger er indtil nu kørt i Europa samt én i Australien og én i Canada, og nu er turen kommet til Sverige, hvor Vårgårda for 3. gang arrangerer World Cup-løb.

Vårgårda kan nås på ca. 4 timer fra Østvendsyssel og fra København.

Onsdag den 30. juli køres linieløb: 12 omgange á 11 km = 132 km og
Fredag den 1. august køres 32 km holdtidskørsel: Vårgårda - Herrljunga - Vårgårda.

Start og mål for begge konkurrencer er på Kungsgatan ved Murartorget midt i Vårgårda.

Murartorget er det festlige centrum for arrangementerne.
Hvis rammerne om aktiviteterne bliver nogenlunde som i 2007, ser Murartorget således ud:
En stor tribune til forskellig underholdning. Den svensk/italienske Eurosport-kommentator Roberto Vacchi præsenterer holdene på tribunen, hvor også sejrsceremonien senere finder sted.
Lige ved siden af er der et stort telt, hvor man kan købe mad og drikke. På en storskærm kan man hele tiden følge løbet, som bliver filmet af fotografer på motorcykler og i helikoptere!
Sidder man i teltet og nyder sin ’korv med mos’ kan man - når helikopterlarmen forstærkes - forlade korv og mos og storskærm og bare gå de få meter hen og se målpassagen på Kungsgatan - nemmere kan det næsten ikke være!
Men man kan jo også bevæge sig ud på ruten, f.eks. til den eneste større stigning ved Hägrunga.

I 2007 deltog de allerfleste af verdenselitens Dameryttere, se startliste på løbets side her på Cykelsiderne: Link til Open de Suède Vargarda, hvor der også er fotos af alle 19 hold fra præsentationen.

Blandt deltagerne i år er: Judith Arndt, som i øjeblikket fører World Cup’en, samt Mirjam Melchers-van Poppel, Ina-Yoko Teutenberg, Fabiana Luperini, og Emilia Fahlin.
Danske Trine Schmidt er på startlisten for Team Flexpoint, og der deltager bl.a. også et
norsk landshold.

Men der er mere cykling i Vårgårda end World Cup-løbene.
Oversigt:
Onsdag den 30. juni: UCI Road Women World Cup, linieløb over 132 km.
Torsdag den 31. juli: Motionsløbet ’Motionstrampet Scandinavia 2008’ , køres med 1 omgang på World Cup-ruten = 11,4 km.
Fredag den 1. august: UCI Road Women World Cup, 32 km holdtidskørsel.
Lørdag den 2. august: Scandianvian Open for Herre Elite, 187 km på World Cup-ruten.

Link til Vårgårda-løbenes website nederst her på siden.



Misschien ook interessant: